BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Borgerservice er vores fornemmeste opgave at hjælpe borgerne med en lang række varierende spørgsmål og opgaver, og vi lægger stor vægt på at yde den bedst mulige service.
Vi søger derfor en ny kollega, som er i stand til at skabe en tryg og tillidsskabende relation i mødet med borgerne.
Jobbet og opgaver
Du bliver en del af et team på 6 medarbejdere, som alle bidrager, som generalister i løsning af vores opgaver:
- Kommunens hovedomstilling og reception
- Pas, kørekort og legitimationskort
- Folkeregister og indrejser
- Sygesikring og lægevalg
- Mit ID
- Digital post og digitale fuldmagter
- Hjælp til digitale selvbetjeninger
- Vejledningsfunktioner
- Diverse borgerserviceekspeditioner/opgaver
Et arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter kvalitet i opgaveløsningen og høj faglighed med plads til grin og en uformel omgangstone.
Udover vores åbningstid i hverdagene har Borgerservice også åbent hver lørdag for pas og kørekortekspeditioner fra kl. 10.00 til 13.00. Du skal derfor forvente at have en vagt ca. hver 3. lørdag. Der er dog lukket lørdagene op til helligdage – påske, pinse, jul m.v.
For at kunne bestride jobbet forventer vi, at
Du er kontoruddannet, og gerne har erfaring med et eller flere af ovenstående områder, det er dog ikke et krav.
Du har erfaring med kunde/borgerbetjening og kan agere venlig og professionel.
Du har et solidt IT-kendskab, og har mod på at vejlede og undervise forskellige målgrupper i brugen af de digitale løsninger.
Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
Du er empatisk, nysgerrig og trives i en hverdag med mange varierende opgaver.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer, flextid.
Yderligere information
Borgerservice hører organisatorisk til i centeret Politik & Borger, så vil du vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Leder af Borgerservice Jeanette Berger Christensen, tlf. 51 24 12 88 eller Centerchef Annette Kjær, tlf. 40 32 66 25.
Der er ansøgningsfrist senest 4. oktober 2023. Søg stillingen elektronisk nedenfor. Samtaler forventes afviklet mandag den 9. oktober 2023.
Stevns Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Stevns Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Stevns Kommune, Rådhuspladsen 4, 4660 Store Heddinge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://stevns.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=1d6930fc-1193-44d6-a679-2e2607e77f8f
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908144