Rådgiver til spændende udviklingsproces med fokus på børn, unge og familier

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børn, Unge og Familier – Myndighed søger lige nu en fast rådgiver på 37 timer med tiltrædelse 1. september eller snarest muligt derefter. Vi er i gang med en spændende udviklingsproces med blandt fokus på implementering af barnets lov og fokus på tidlig forebyggende arbejde.     

Der er i afdelingen udarbejdet en implementeringsplan for implementering af Barnets lov, som afdelingens juridiske konsulenter står i spidsen for. Med implementeringsplanen får du som rådgiver løbende undervisning i barnets lov i form af temadage med fokus på bestemte temaer i barnets lov, som efterfølgende følges op i læringsrum, hvor du vil have mulighed for drøfte, kvalificere og videreudvikle på arbejdet med barnets lov med deltagelse fra ledelse og konsulenter.    

Der er desuden udarbejdet og implementeret en spændende model, hvor dine opgaver som myndighedsrådgiver er sammensat på en ny og spændende måde. Med denne model vil du komme til at arbejde med både myndighed, rådgivning, konsultativt og foretage lettere vejledende og rådgiverne indsatser for både børn, unge og deres familier.

Du vil som rådgiver både have myndighedsopgaver, som vi kender det i dag, men du vil samtidig skulle varetage en funktion, hvor du bliver tilknyttet til enten en skole eller dagtilbud i en rådgivende, konsultativ og udførende rolle. Funktionen indeholder konsultativ, rådgivende og vejledende bistand til skoler og dagtilbud samt mulighed for rådgivende samtaleforløb og vejledning for børn, unge og deres familier.  

Der er i Stevns Kommune et stort fokus på tværfagligt samarbejde, og der er generelt et godt kendskab til de forskellige fagligheder og afdelingerne i kommunen. Med denne model er det visionen at forstærke fokus på tværfagligt og forebyggende arbejde yderligere, hvor du som rådgiver vil spille en afgørende og vigtig rolle for børn, unge og deres familier, der har behov for støtte og helhedsorienterede løsninger.  

Der er således tale om en todelt stilling. Du vil en gang om ugen være tilknyttet funktionen som dagtilbuds- og skolesocialrådgiver. Resten af ugen arbejder du i din myndighedsfunktion med cirka 25 myndighedssager.

Målgruppen for afdelingen er 0-23 år.

Du vil derfor som rådgiver i afdelingen få rig mulighed for at afprøve og udvikle dine faglige og personlige færdigheder - både når det gælder almindelige myndighedsopgaver samt forebyggende og tværfagligt arbejde.

Om afdelingen
Afdelingen er opdelt i distrikter og organiseret i teams opdelt i to store rådgivergrupper, der sidder med myndighedsopgaver. En rådgivergruppe, der sidder med myndighedsopgaver indenfor for specialmyndighed og et vagtteam, der blandt andet sidder med akutopgaver mm. Vi er en afdeling med meget engagerede og ambitiøse medarbejdere, som er bredt sammensat af nye og erfarne rådgivere med i alt 21 rådgivere, samt andre faggrupper.

Vi har vores egne kontaktpersoner og familie behandlere, tre skolekonsulenter, en fritidsjobkonsulent, to jurister og én unge- og digitaliseringskonsulent.

Der lægges i afdelingen stor vægt på trivsel og et godt arbejdsmiljø, hvor der løbende arbejdes med det gode arbejdsmiljø som en forudsætning for, at vi lykkes med indsatsen for vores børn, unge og familier.  Der er blandt andet fokus på kollegiale og sociale sammenkomster ved et hyggeudvalg, som løbende arrangerer og planlægger både større og mindre sociale arrangerementer.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et arbejdsmiljø med fælles faglighed i fokus, tæt samarbejde og plads til forskellighed
  • Introplan og mentorordning
  • Tilgængelig ledelse
  • Høj grundlønsindplacering
  • Supervision
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage og stor fleksibilitet 
  • Faglig understøttelse af juridiske konsulenter
  • Tæt samarbejde med PPR, sundhedspleje, skoler og dagtilbud
  • Tæt samarbejde med skolekonsulenter, der bland andet bliver tilknyttet i skolevægringssager
  • En fritidskonsulent, der hjælper med at finde fritidsjobs og praktikpladser til de unge

Vi forventer af dig:
  • At du er uddannet socialrådgiver/socialformidler
  • At du arbejder helhedsorienteret, selvstændigt og ansvarsfuldt
  • At du selv kan skabe en struktureret hverdag
  • At du bidrager til et positivt arbejdsmiljø
  • At du har kørekort

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.


Ansøgningsfrist er tirsdag den 27. august 2024. Stillingen søges elektronisk. Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 29. august 2024.

Hvis du har spørgsmål eller vil høre nærmere om stillingen, så kan du kontakte teamleder Muhammed Türkoglu på telefon 23 82 29 95 eller teamleder Semra Maria Basoda på telefon 23 65 37 94.



 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Stevns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Stevns Kommune, Bjælkerupvej 32, 4660 Store Heddinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085421

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet