Økonomimedarbejder med til Staben i Center for Sundhed og Omsorg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om at arbejde med økonomi på mange forskellige måder og vil du være en del af staben i Center for Sundhed og Omsorg i Stevns Kommune? Så er det dig, vi har brug.
Vi søger en kollega til staben, som bliver motiveret af at arbejde med tal og af at have et tæt samarbejde på tværs af øvrige forvaltninger. Trives du i en foranderlig hverdag, hvor du skal samarbejde med en lang række aktører på tværs af afdelinger for at skabe resultater?  Så er det lige dig vi søger. Centeret servicerer kommunens borgere på plejecentre, i hjemmeplejen, sygeplejen, tandplejen, centralkøkkenet, den sundhedsfaglige myndighed og socialpsykiatrien.

Om dig
Du er kommunalt kontoruddannet – evt. en bachelor i administration. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling.
Det er en forudsætning for jobbet, at du har gode IT-kompetencer herunder i Office 365, KMD OPUS, kendskab til Sags- og dokumentationssystem og let kan tilegne dig nye systemer.

Det er vigtigt, at du er systematisk, grundig og struktureret i dit arbejde. da vi skal overholde en række formalia og deadlines i vores opgaveløsning. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men også indgå positivt i teamet.

Det er afgørende for os, at opgaverne bliver løst til tiden og med største tilfredshed. Det tager vi fælles ansvar for, og derfor er initiativ, gode samarbejdsevner og godt humør vigtige egenskaber. Vi værdsætter også rummelighed, og at du er fleksibel.

Dine hovedopgaver bliver:

  • Udarbejde økonomirapporter i OPUS samt opfølgninger
  • At stå for at betale centrets regninger.
  • At sende regninger herunder mellemkommunale afregninger.
  • Sørge for udbetalinger, opfølgning, kontrol.
  • Vikarregninger for hele centeret.
  • Afstemning af kontantkasser og mellemregningskonti.
  • Øvrige administrative opgaver.
Vi tilbyder
En stilling som er placeret i staben, hvor du får 9 kollegaer med mange forskellige opgaver indenfor administration, økonomi, uddannelse af sundhedspersonale og forskellige større som mindre konsulentopgaver. Der er en uformel og kollegial atmosfære, og du kan se frem til at samarbejde med gode og engagerede kollegaer, som vil lære dig op og give dig den nødvendige sparring i forhold til opgaverne.

Du refererer til lederen af Staben og får plads i centerets administrative stab på Rådhuset.
Stevns Kommunes vision er: ”Stevns du kommer igen”. Stevns Kommune vil være en kommune, som tror på og fremmer det bedste i alle – borgere som medarbejdere – og ønsker at være en kommune, som kan tiltrække både turister og nye borgere.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse 1. oktober 2023. Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer ugentligt. Lønnen forhandles i henhold til gældende overenskomst og personlige kvalifikationer.

Ansøgningsfrist er den 7. august 2023. Stillingen søges elektronisk nedenfor.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 10. august 2023.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Staben i Sundhed og Omsorg Jess Thorsen på telefon 30 33 09 86.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Stevns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Stevns Kommune, Rådhuspladsen 4, 4660 Store Heddinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://stevns.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=e8e3fea7-6b4c-489d-9c3c-7a2c49a35200

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847975

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet