MØD LISE

Lise finder stilhed, fællesskab og venlige hilsner i Store Heddinge

Portrætfoto af Lise

Hvad er det bedste ved at bo i Store Heddinge - med dine ord?

“Stilheden, fællesskabet i vores boligforening og mødet med dejlige mennesker i byen og i fitnesscentret Fit og Sund”

Hvis du skulle anbefale ét sted i Store Heddinge til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?

“Fitnesscentret pga. de mennesker man møder der og de hold, man kan deltage på. Cafe Bliss pga. Kadris skønne måde at omgås gæsterne på. Og Cafe Algade pga. deres altid venlige betjening. Ikke mindst frisør Park By Klint pga. deres faglighed og imødekommenhed.”

Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?

“Min energi og imødekommenhed.”

Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?

“At møde mennesker på min vej, som altid hilser.”

Hvem i Store Heddinge vil du gerne sige tak til - og for hvad?

“Min mand, for at han fik mig til at flytte til Store Heddinge fra Høje-Taastrup for 5 år siden.”