Fagligt og Empatisk Nattevagt til Socialpædagogisk Botilbud

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

Har du lyst til at arbejde i et socialpædagogisk botilbud med fokus på faglighed og trivsel? Er du studerende på en pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse eller har du relevant erhvervserfaring? Så har vi det rigtige job til dig her! Stillingen er fastsat til 24,5 time om ugen fordelt på faste vagter hver anden uge.

Kilden driver i alt 6 botilbud med 50 pladser efter Barnets Lov § 43 og Serviceloven § 107, som alle ligger centralt i Store Heddinge.

Som rådighedsvagt/sovende nattevagt skal du være tilgængelig hvis nogen af vores unge mennesker har brug for din hjælp. Kildens Målgruppe: Unge i alderen fra 16 til 30 år. Unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som er på autismespektret, unge med ADHD, emotionelle udfordringer og/eller har kognitiv funktionsnedsættelse og som typisk har svært ved at mestre det sociale samspil. En stor del af disse unge er ligeledes tilknyttet vores STU.

På Kilden tror vi på, at udvikling og trivsel går hånd i hånd med involvering og motivation fra både medarbejdere og de unge. Vi støtter de unge, så de kan realisere deres potentiale ud fra egne ønsker og muligheder. Derfor er det afgørende, at du som vores kommende kollega tør tage din faglighed på dig. At du som person er undersøgende og nysgerrig og kan se muligheder frem for begrænsninger og ønsker at bidrage til en fælles forståelse af de forskelligheder, der også er på spil. 

Om dig

Ud over at det ligger dig naturligt at være empatisk, så besidder du en evne til at være lyttende, klar, tydelig og anerkendende i din kommunikation såvel mundtligt som skriftligt. 

Du hviler i dig selv, og kan være i det konfliktfyldte rum, hvor det handler om at finde de kreative løsninger og motivation. Du er god til at bevare roen, holde hovedet højt, og bevare overblikket.

Vi ønsker os en kollega, der:

  • har lyst til og gerne erfaring med, målgruppen
  • er indstillet på og trives med at være nattevagt
  • Har viden og erfaring i arbejdet med målgruppen

 

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med stor medindflydelse
  • Et stort ansvar, hvor du bliver en vigtig del af Kilden
  • En ledelse, der er baseret på åbenhed, tillid, og respekt for din faglighed
  • En arbejdsplads, der arbejder efter faste strukturer
  • Sundhedsforsikring
  • Der kan være mulighed for vikararbejde i forlængelse af din ansættelse som nattevagt, såfremt du ønsker dette.

 

Stillingerne er som udgangspunkt deltid, hvor du vil have faste nattevagter, mandag til søndag i enten lige eller ulige uger. Arbejdstiden vil primært ligge i tidsrummet fra kl. 22:45-08:15 på hverdage og kl. 22:45-10:15 i weekender.

Kilden har driftsoverenskomst med Socialpædagogernes Landsforbund.

Samtaler afholdes løbende, så send os gerne din ansøgning nu. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger kan får ved henvendelse til

Vi ser frem til at modtage din ansøgning på job@kilden-stu.dk

Yderligere oplysninger om vores sted kan findes på hjemmesiden www.kilden-stu.dk

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Stevns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kilden Botilbud S/I, Algade, 4660 Store Heddinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6063695

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet