Eftertragtet stilling som ”Intern flyver” er ledig til besættelse snarest muligt.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet Social og sundhedshjælper eller Social og sundhedsassistent og ønsker høj fleksibilitet i din ansættelse, så er det dig, vi søger til en spændende stilling som ”Intern flyver”.

Vil du bruge din erfaring til at højne fagligheden hos vores borgere, så de ikke skal møde mange forskellige vikarer i deres hjem, så har du nu mulighed for at blive en del af vores ”Interne flyvere” enten på plejecentrene eller i hjemmeplejen.

Som ”Intern flyver” vælger du selv, om du vil arbejde på plejecentrene eller i hjemmeplejen eller begge steder. Du kommer til at referere til lederen for hjemmeplejen i Rødvig eller til faglig leder på Hotherhaven Plejecenter. Du har ikke noget fast arbejdssted, da du skal arbejde, der hvor der mangler medarbejdere på tværs af alle grupper i hjemmeplejen eller på plejecentrene.

Trives du derfor med en afvekslende hverdag, hvor du er i kontakt med mange borgere og kollegaer er dette jobbet for dig.

Du fastansættes i stillingen med funktion som ”Intern flyver.” Du kan selv vælge, hvor mange timer om ugen du ønsker at arbejde, og om du vil arbejde dag eller aften eller begge dele. Du kommer til at deltage i weekendvagter med 4 weekender på 12 uger, ligesom du skal være indstillet på at indgå i helligdagsdækning på lige fod med de øvrige medarbejdere og skal være indstillet på, så vidt muligt, at placere din ferie udenfor de mest belastede ferieperioder. Måske er du gået på efterløn eller pension og vil alligevel gerne arbejde et par dage en gang imellem. Så er du også velkommen til at søge.

Du vil i tæt samarbejde med din leder finde ud af, hvor dine vagter skal placeres på et 12 ugers rul, så du har stor indflydelse på, hvornår og i hvilke vagter du skal arbejde. Du kan endvidere selv være med til at bestemme, hvornår du vil lægge de 4 weekendvagter på 12 ugers rullet.

Du kender din vagtplan 4 uger før, men det er med kort varsel, du ved, hvor vagten skal finde sted.

Stevns Kommune er geografisk stor. Vi har 4 hjemmeplejegrupper og 5 plejecentre fordelt i kommunen.

Du tilbydes en god introduktion, kurser, udviklingssamtaler, personalemøder og lign. på samme vilkår som vores øvrige medarbejdere.

Vi arbejder sundhedsfremmende og forebyggende og har bl.a. fokus på tværfaglighed og tidlig opsporing. Vi planlægger og udfører personlig pleje og praktisk hjælp ud fra en rehabiliterende tilgang i samarbejde med borgeren.

Du vil komme til at indgå i en spændende udvikling af hele ældreplejen de kommende år, så vi også fremover kan tilbyde vores borgere en god og værdig pleje.

Ud over at være fleksibel lægger vi vægt på, at du:

  • Er mødestabil
  • Er venlig og imødekommende
  • Kan samarbejde med mange faggrupper
  • Taler og forstår dansk
  • Kan sikre dokumentation i Cura, eller er indstillet på at lære det
  • Har kørekort, hvis du søger i hjemmeplejen

Yderligere information:
Du er velkommen til at ringe eller skrive og høre mere om stillingerne hos:
Faglig leder på Hotherhaven Plejecenter, Patrick Jørgensen, på telefon 56 57 57 54 eller mail patrickj@stevns.dk.
Leder for Hjemmeplejen i Rødvig, Conni Kraul, på telefon 21 18 08 48 eller mail conkra@stevns.dk.
Du er også velkommen til at aftale tid til et uforpligtende besøg. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse. Desuden gives et funktionstillæg på 4.000 kr. månedligt, som gradueres efter det timetal ansættelsen lyder på.
 
Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2023 - Samtaler vil finde sted d. 30. oktober 2023
Ansøgning søges elektronisk nedenfor.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Stevns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Stevns Kommune, Rådhuspladsen 4, 4660 Store Heddinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5918951

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet