Bliv GF2 og efterfølgende SSH eller SSA elev i et samlet forløb i Stevns Kommune til april 2024

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om mere viden, flere kompetencer og mere ansvar? Så har du nu mulighed for at gøre drømmen til virkelighed og uddanne dig til social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent. Du kan glæde dig til et udfordrende job med stor afveksling, hvor dine arbejdsopgaver afhænger af den enkelte borgers behov og livssituation.

Du får løn både under GF2 forløbet og på SSH eller SSA hovedforløbet og en sikkerhed for, at du har en praktikplads. Under uddannelsen får du masser af hjælp og støtte af vores dygtige og engagerede vejledere.

Du støtter og hjælper borgeren til at være aktiv i eget liv
Din vigtigste opgave er at yde en helhedsorienteret personlig pleje og praktisk hjælp, der helt afhænger af de behov, borgeren har. I den forbindelse har du et stort fokus på borgerens livskvalitet og på sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Du arbejder med tidlig opsporing, rehabilitering og igangsættelse af aktiviteter, der kan øge borgerens livskvalitet. På social- og sundhedsassistentuddannelsen kommer du også til at arbejde med håndtering af medicin, med fagsprog og dokumentation af den udførte sygepleje.

Hvis vi nu siger engageret, kvalitetsbevidst, mødestabil og god til at samarbejde?
Det er vigtigt, at du er mødestabil og engageret, da dit arbejde har meget stor betydning for de borgere, du har berøring med. Du er åben for at lære nyt og optaget af kvalitet, faglighed og resultater. Som person er du kendetegnet ved at være handlingsparat, klar til at prøve nyt og god til at skabe relationer.

Alt det praktiske
Du er kvalificeret til at søge når du har tilmeldt dig GF2 på ZBC. GF2 varer 20 uger mens SSH uddannelsen varer 14 måneder og SSA uddannelsen varer 34 måneder.

Læs mere om uddannelserne på ZBCs hjemmeside www.zbc.dk  

Lønvilkår efter gældende overenskomst med FOA.

Vi gør opmærksom på, at ansøgningen vil blive behandlet fælles af kommunerne Stevns, Solrød, Greve og Køge, for at flest mulige ansøgere kan blive tilbudt en ansættelse. Dit uddannelsesforløb på SSH og SSA uddannelsen veksler mellem skoleophold og praktikforløb, mens GF2 er det forberedende skoleforløb til hovedforløbet som SSH eller SSA. Kommunen er din arbejdsgiver gennem hele uddannelsesforløbet.

Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere, er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Helle Hjarsø på telefon 56 57 52 09 eller mail: helhja@stevns.dk

Følgende bilag ønskes vedhæftet til din ansøgning:

  • Udtalelser fra tidligere arbejdsgiver
  • Eksamensbevis (9. klasse)
  • Evt. opholdstilladelse
  • Kopi af kørekort
  • Straffeattest
  • CV
Ansøgningsfristen er den 28. januar 2024. Søg elektronisk nedenfor og vedhæft din ansøgning samt de relevante bilag nævnt ovenfor.

Samtaler afholdes den 6. februar 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Stevns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Stevns Kommune, Rådhuspladsen 4, 4660 Store Heddinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962193

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet