Biblioteksmenneske til Stevns Bibliotekerne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at give bud på, hvordan bibliotekets tilbud bedst matcher fremtidens behov? Så vil vi gerne i dialog med dig! Vi søger snarest en initiativrig og udadvendt formidler, der - sammen med gode og engagerede kolleger – kan se sig selv bidrage til at styrke og udvikle biblioteket på væsentlige dagsordener som litteratur, viden og dannelse.

Biblioteket er i en transformationsproces – vi har brug for dit bidrag
På Stevns Bibliotekerne har vi i de seneste år lagt kræfter i at ombygge vores bibliotek i Hårlev til et hus med en stærk børnefaglig profil.

Men hvad med vores hovedbibliotek i Store Heddinge? Hvem skal nu tage sig af samlingen og vores brugere dér, når mange kræfter er i Hårlev?

Vi kigger efter dig, der synes det kunne være spændende at udvikle biblioteksrummet som ramme for fællesskaber og demokratisk samtale med aktiviteter i et bredt spektrum omkring litteratur og læselyst, spil og digitale medier.

Har du buddet på hvordan vi som bibliotek sikrer, at vi er relevante over for vores borgere, også i vores digitale formidling?

På Stevns Bibliotekerne har vi en stærk proceskultur med tætte og stærke samarbejdsrelationer til vores lokalområde.

Du vil trives godt hos os, hvis du:

  • er udadvendt og kommunikerer ubesværet med både børn, unge og voksne
  • formår at skabe relationer og opbygge netværk
  • arbejder selvstændigt og følger opgaverne til dørs
  • har sikkert blik for sammenhænge og helheder
  • er optaget af at være med til at definere folkebibliotekets rolle i samfundet
Vi kan tilbyde dig:
  • et job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • en dagligdag med spændende og vekslende arbejdsopgaver
  • en fleksibel og rummelig arbejdsplads med ”højt til loftet” - nogle gange en myretue
  • kollegaer og ledelse, der er engagerede i og arbejder for bibliotekets relevans kontinuerligt
Med afsæt i, hvad du kommer med, vil vi – uanset om du har bibliotekserfaring eller ej – bestræbe os på at skære opgaverne til, så de passer godt til dig. En tryg indføring i bibliotekets daglige driftsopgaver, som du også kommer til at tage del i, sørger vi selvfølgelig også for.

Om jobbet i øvrigt:
Stevns Kommune har biblioteker i Strøby Egede, Hårlev og Store Heddinge. Du skal indgå i skemaet med biblioteksbetjening og bl.a. med betjening hver 3. lørdag.

Er det noget for dig?
Hvis du er interesseret i at høre mere, så er du meget velkommen til at kontakte biblioteksleder May-Britt Diechmann på tlf.: 21 15 69 85 i tidsrummet 8.30 - 9.00 på hverdage eller systemadministrator Marianne Sivertsen på tlf.: 21 22 92 89 i tidsrummet 8.30 - 13.00 på hverdage.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse efter overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Arbejdsstedet er som udgangspunkt biblioteket i Store Heddinge, men også med mulighed for brugerbetjening i biblioteket i Hårlev eller Strøby Egede. Der er tale om en fast stilling på fuld tid (37 t/u).

Selvom der er mulighed for offentlig transport, er det absolut en fordel, hvis du har kørekort og er indstillet på at benytte egen bil.

Der vil inden ansættelse blive rekvireret børneattest.

Ansøgningsproces
Send os din ansøgning og relevante dokumenter via linket nedenfor senest fredag den 19. april 2024. Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler tirsdag den 23.april. Vi ønsker tiltrædelse pr. den 1. juni 2024.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Stevns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Stevns Kommune, Kirketorvet 2, 4660 Store Heddinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6023957

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet